MANDELPATE MED OLIVEN OG PASTINAK



Hej venner!

Livet som vegetar går overraskende godt. Ærligt talt, havde jeg måske troet, at jeg ville falde i hist og her - i sær nu hvor julemaden langsomt tager over... Men nej, jeg er glad vegetar og nyder at finde sunde erstatninger til kødet. Jeg blev nødt til at dele denne paté med quinoa, pastinak, mandler og oliven med jer. Den kan nemlig både bruges som pålæg og tilbehør til en omgang sovs og kartofler. Og så var resten af min familie var også ret vilde med den. ;-) Den er en lille smule tidskrævende, men til gengæld den fungerer også rigtig godt kold dagen efter, så det er efter min mening det hele værd.




2 dl quinoa
250 g pastinak
100 g løg
3 spsk olivenolie - Hvid trøffelolivenolie er dog heller ikke dårligt!
100 smuttede mandler
70 g sorte oliven uden sten
1 spsk tørret oregano
salt og peber
3 æg

Quinoaen koges i 4 dl vand i 10 minutter. Lad dem stå og hvile efterfølgende 10 minutter.
Hak løgene, riv pastinakken og svits det derefter i olien i ca. 4 minutter. Hak mandlerne og skær olivenerne i skiver. Rør quinoaen, løg, pastonak, mandler, oliven samt oregano sammen i en ny skål og smag til med salt og peber. Tilsæt derefter 1 æg af gangen og rør grundigt efter hvert æg. Smør en paté/postejform og bag patéen deri ved 200 grader i 40 minutter.
Brug som tilbehør til ris/kartofler/pasta mm. eller som pålæg. Er også god kølig dagen efter!


Flinke hilsner

Marie



Ingen kommentarer:

Send en kommentar