LAKSEBURGERS



 Hej venner
Denne uge har vi besluttet os for at lave burgers. Og til burger skal der ketchup. Vi opdagede dog lidt for sent, at vi manglede lige netop den ingrediens - så vi måtte lave vores egen. Nu hvor vi var i gang med cremerne besluttede vi os også for at røre vores egen aïoli med masser af frisk hvidløg. Maries mor havde lavet dejen til bollerne, så den opskrift må blive en anden gang. Hvis du vil bage dine egne boller, er det vigtigt, at du laver dem relativt flade - man skal helst kunne gabe over den. Til burgeren serverde vi friske agurker, stegte auberginer og sprød salat.


Til 6 bøffer

Laksebøffer 
5 laksefiletter 
100 g røget laks 
1 spsk kartoffelmel (juster efter konsistens) 
Salt og peber 

Blend alle ingredienser sammen. Juster konsistensen på farsen med kartoffeltmelet. Tilsæt eventuelt smagsgivende krydderurter. Steg i en blanding af rapsolie og rigeligt smør. 

Ketchup 
200 g friske tomater 
Et halvt æble 
Et lille løg 
1 fed hvidløg 
En god sjat æblecidereddike 
2 tsk sukker
Salt og peber 

Skær tomaterne i halve og tag saften ud af dem. Blend med en stavblender. Skær løget i små tern og svits dem kort i en gryde - de må ikke få farve. Skær ligeledes æblet ud små tern og tilsæt dem til løgene sammen med de blendede tomater. Kom krydderierne i og lad ketchuppen koge i ca. 20 minutter. Husk at smag ketchuppen godt til, så den får den karakteristiske ketchupsmag. 

Aïoli 
1 bæger pasteuriserede æggeblommer 
1 stort fed hvidløg 
Salt og peber
1 tsk citronsaft 
Olie 

Pres hvidløget ned i din æggeblomme og pisk med en elmikser. Tilføj langsomt olien mens du stadig pisker, og bliv ved med at tilføje olie til blandingen har den rigtige aïolikonsistens. Tilføj til sidst citronsaften og smag til med salt og peber. 


Flinke hilsner 

Marie og Marie 



2 kommentarer: