I dag besluttede vi os for at lave en to retters menu - Suppe og brød til hovedret og lækre desserttærter til dessert. Tærterne krævede tålmodighed og tid, men blev i sidste ende ret dilikate.
Suppe:
1 hel hokkaido græskar
3 kartofler
5 gulerødder
1/2 fennikel
3 fed hakkede hvidløg
1,3 l fond
2 dl fløde
Olie
Salt og peber
Start med at svitse grøntsagerne i olien til løgene er bløde. Hæld derefter bullionen i og lad den koge under låg i 20 minutter. Tag den af varmen og blend den klumpfri. Hæld fløden i og lad den koge 5 minutter.
Sort Olie (en olie vi hældte over suppen):
2 dl olivenolie
10 sorte oliven uden sten
Blend ingredienserne sammen.
Karameltærter:
dej:
175 g smør
75 g sukker
2 æggeblommer
275 g mel
2 spsk bagekakao
Pisk smør og sukker luftigt. Tilsæt derefter æggeblommerne og arbejd mel og kakao i. Ælt det til en jævn masse. Lad den hvile i køleskabet mindst en time. Bag dem i små tærteforme i ca. 20 minutter ved 200 grader.
Karamel:
6 spsk fløde
6 spsk smør
6 spsk vand
2 spsk sirup
ca. 300 g sukker
1 spsk rom
lidt salt
et sukkertermometer
Varm sukker, sirup og vand indtil sukkertermometeret viser 175 grader. Tag den af varmen og tilsæt de øvrige ingredienser mens du rører godt. Hæld det ned i de afkølede tærtedeje.
Chokolade ganache
100 g mørk chokolade
1 dl fløde
Smelt ingredienserne sammen i et vandbad. Hæld det som vist på billederne over tærterne.
Flinke hilsner
Marie og Marie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar